19.06.2024

Vi vil gerne sige tusind tak for de første 100 år

Vi har haft den glæde at holde 100-års jubilæum med et brag af en fest. 55 medlemmer incl. ledsagere deltog i begivenheden.

Dagen startede med Hvalsafari på Lillebælt, hvor vi så både sæler, marsvin og havørne.


Der blev budt på frokost ombord, og deltagerne hyggede sig og fik netværket.

Efter sejlturen blev den 100. ordinære generalforsamling afholdt på Hotel Comwell Kongebrogaarden i Middelfart (referatet er udsendt 18. juni 2024).

Herefter var der inviteret til jubilæumsfest, hvor de fleste havde valgt at følge dresscoden fra år 1920.


Vi fik en skøn middag med dertilhørende vine, og Tonni Munksgaard Band spillede op til dans.

Aftenen blev afsluttet med et storslået festfyrværkeri.